Mu
sikken

06-06-2018
Ja så har vi altså ikke sponser på mere, Lej et Lig er puttet i graven. Men det ser ud som om jeg rammer opdatering for hver 2 år alligevel.


09-05-2016
 

Jeg har skiftet Boss GT 6 ud med en Boss 100. Jeg tror bare det var strømforsyningen til GT 6eren der ind i mellem lavede noget "fnidder" men ja, en gang i mellem skal der jo noget nyt til, så derfor fik jeg altså Boss 100. Og så tænker jeg også at 2 år uden noget nyt på denne side er sgu for lang tid så, Rock and Roll derude..

09-01-2014
Det er noget tid siden jeg har lagt noget ind på denne side, så derfor kommer dette:
Nogle går til psykolog, andre går ud og hænger sig i skoven, men jeg tager høretelefoner på, når der skal repareres i psyken. Feks. når alle bare kan rende mig i r.... sætter jeg en video eller Mp3´er på, og skruer selvfølgelig op på fulde drøn. Jeg ved godt det er svært at forstå, men jeg kan altså kun tømme mit hoved når der er noget sprød guitar i mine ører.


Maj 2012

 

Jeg har valgt en lilla Ibanez, den er fed, og den grønne er sgu også cool...


Februar 2012

  

Jeg bruger.

 

Jeg har skiftet Marshallén ud med en Bugera 120 Watt.

  

Ja, hvem fanden kan høre forskel alligevel?

November 2011
Og så kom Claus.

Juli 2011
Uha det går stærkt.

April 2011
Så kører det sgu igen.

Januar 2011
Min 100 Watt´s Marshall rørforstærker er begyndt at sige mærkelige lyde.

Juni 2010
Så kører det lidt igen.

Maj 2010
Vi har lige arbejdet på et par nye numre i Jammerdales.

jan. 2010
Ja, så er der vel ved at være 1. års fødselsdag med Jammerdales.

dec. 2009
Der har selvfølgelig været nogle indspilninger.

aug. 2009
Her i sommervarmen var Jammerdales ude og fyre den af.

juni 2009
Jammerdales er en god øvelse for tonituff.

The Jammerdales
Og endelig, her i 2009, først på året. Er allerseneste nye, at der er kommet gang i "æggedeleren" igen. Det er jo bare at skrive jammerdales.dk

sep. 2007
Måske skulle jeg prøve lidt hårdere end bare at tænke på det !!

juli 2006
Snøft, mit øvelokale er væk. Er desværre flyttet til noget minimalistisk forstadsbolig.


Mit liv med Music-Mongoles. 
I starten af 2004 blev der igen sat strøm til øvelokalet, jeg var sunket lidt hen i en håndboldsforening, og tiden for den årlige afslutningsfest nærmede sig. Det var som tidligere år et punkt på programmet at trænere og ledere skulle underholde. En eller anden havde hørt at jeg havde et øvelokale i kælderen, så det måtte da være en smal sag lige at få stablet et band på benene. Det kunne jo være "stort" for ungerne at se deres træner stå på en scene og skabe sig i et rigtigt band. 
Altså samledes vi 8 trænere og ledere i "øveren", til musikalsk samvær. Det var selvfølgelig en katastrofe, og jeg må sige det ligeud: det lød forfærdeligt. 

Der var dog enkelte positive forhold til stede, der var flere pædagoger og skolelærere blandt de 8, så lejrbåls-guitarister var der nok af. Og heldigvis havde en vist nok spillet på trommer i et tidligere liv. Jeg er et enormt positivt menneske, og humor er en vigtig del af mit liv, men jeg må tilstå at min første tanke var: det går aldrig. Hverken musik eller bandkultur var til stede. Musikken: Pyt, det bliver som det bliver. Men kulturen: I et øvelokale ligger altid 10 km. ledning på gulvet, så man bevæger sig som en landsoldat i et minefelt. Man stiller ALDRIG øl, vand eller askebægre på elektriske instrumenter. 
En mikrofon er et meget følsomt instrument, man slår ikke, lægger ikke hånden over, prutter ikke i, ikke bruger som trommemaskine, eller på anden måde bruger til noget som helst andet end at synge i. Jeg kan kun sige at der i denne periode var vandaler i mit øvelokale. og jeg skulle i hvert fald ikke bruge en af mikrofonerne uden først at trække et beskyttelsesfilter over. 
Det kan da være meget sjovt at høre en prut med 400 Watt i stereo, men tænk bare på den "biokultur" der bagefter befinder sig i mikrofonen. 


Starten af det hele:
I mit tilfælde ligger det nok lidt i generne, da min far jo på det nærmeste var verdensberømt i Danmark, som "den gamle spillemand", han turede rundt med "spaden" og fyrede himmelhunden af i diverse forsamlinger. 
Min mor var også musikalsk, hun spillede Raquel Rastenni´s "her i vores hus er glæde" fra morgen til aften, så der var vel ikke noget at sige til at jeg flyttede hjemmefra i en tidlig alder. 
Som 6 årig fik jeg min første harmonika, og blev sendt ud til en enorm kendt spillemand for at lære den svære kunst at spille på sådan en trækfætter. Det viste sig hurtigt at jeg havde evner, og altså var i stand til at flytte højre hånds fingre den ene vej, og venstre hånds fingre den anden vej. Jeg tjente KASSEN når det var fastelavn, når folk ser en lille bleg dreng, stå med en lille blå harmonika og spille "de arbejdsløses sang" så kommer de altså til røvlommen. Det var gyldne tider, der midt i 60erne. 

Senere som 11 - 12 årig begyndte det at blive mere og mere ufedt at stå og hive i sådan et maveklaver, så jeg begyndte i stedet at klimte på "den gamles" guitar, der var ligesom lidt mere Beatles over det. 

Tiden gik, og jeg gik med, så pludselig blev det 1981. Året hvor mit første rigtige band kom til, dvs. vi var faktisk kun to, nemlig Larsen på trom og mig på "spade". Vi havde lånt Thomas med bassen fra et andet band, og søgte efter en guitar mere i Ekstra bladet. Så kom Gilbert, der jo havde set annoncen i avisen, og så var vi pludselig 3. Sammen fandt i Gonöff i en haveforening i sydhavnen, han havde en bas og var med på ideen. Vi fik et øvelokale og gik i gang som "High Energi". Vi kunne 3 numre da vi fik det første job, det var i Sophiegaarden på christianshavn.  Efter den succes, fik vi og nogle andre bands startet en musikforening, og flyttede til sydhavnen i eget fabrikshus. Nu tog det rigtig fart, og der blev holdt nogle gigantiske partys med husets forskellige bands. 
Vores trom Larsen blev træt, og vi fik en ny trommer, han havde siddet i naboøvelokalet helt alene og bare trommet med når vi i nu "Cold Turkey" øvede, så meget praktisk kunne han alle vores numre. 

Op gennem 80erne havde vi mange jobs, vi var medlem af -fajabefa- og kom derigennem ud til de helt store festivals. Det river godt nok lidt nervetråden når der står flere hundrede mennesker og skriger som sindsyge, men efterhånden bliver det en vane. "Cold Turkey" har jo haft en del medlemmer gennem tiderne, men grundstammen har været: tonituff (spade), gonöff (bas), og gilbert (spade), på keyboard en del af tiden (Icemann), på trom har været: Larsen, Punk, missing link, Ymer og Hylle. Cold Turkey kom først rigtigt i gang i 1982, og musikken var vel nærmest en blanding af "swing-heavy" og "syre-rock" numre der hovedsaligt kom fra Gonöffs hukommelse. Men ret hurtigt fik vi en egenproduktion i gang, der mere nærmede sig teknisk heavyrock. 

Den vildeste tid var sidst i 80erne, hvor det nærmest gik lidt amok, vi havde vores egen kalkun, Thormod, en flot snehvid han på 17 kg. og godt en meter i højden. Han gik rundt i vores øvelokale og sked på gulvet, og lod sig tilsyneladende ikke genere af lydtrykket som må have været på 180 decibel. Til sidst måtte vi dog æde ham, da stanken efterhånden blev for harsk. Der har været kortere og længere pauser i Cold Turkeys historie, og ind i mellem har der været dannet andre bands med helt andre personer. På et tidspunkt havde vi 2 tøser med på sang, og så hed bare Force Majoure. 
Vi har aldrig rigtig opløst Cold Turkey, og ind i mellem mødes vi da stadig og "fyrer" den af.