|
Vel ankommet til Buriram air-port, blev vi hentet af lillebror Milo og kørt de 80 km. hjem til Tagae.
En meget alvorlig Yaya, måske i chok efter den flyvetur. Eller bare rundtosset i hoved efter at have mødt sine børn efter 2 år.
Selv om jeg lyder som om jeg er totalt ovenpå, kunne jeg mærke på min puls at jeg nok også var lidt berørt.
Også over at vi nu var i gang. Jeg ser ind i 10 dage hvor vi bare skal køre rundt i denne fattige provins og se mærkelige byer, templer og Khao Yao national park. For mig er det altså bare fedt at alt er forberedt, ja sådan er jeg altså bare.
Stærkt i kontrast til det Campingliv jeg jo ellers fører. Turen ned gennem Europa til mærkelige campingpladser skal helst være så uforberedt som noget. Her syntes jeg det er fedt at der ikke er forberedt noget. Det er jo hele konceptet: Du er fri, du har din bil og dit telt, ske hvad der vil.
Måske syntes jeg at det var lidt mærkeligt at vi skulle bo på 4you, kun 5 km. fra Yaya´s hus. Først senere fandt jeg ud af at jeg ikke kunne komme i Yaya´s hus hvis vi ikke var gift.
Men det blev vi så, og så kunne vi være i huset alle sammen.
|
 |