|
Som sagt hang de to tossede unger på ryggen af mig fra første minut. Der var ikke skyggen af generthed over dem. Og da jeg jo er et legebarn, var det ikke noget problem.
Jeg var vel også lidt bekymret for hvordan de ville tage sådan en lang hvid fremmed. Men Djells unger og i øvrigt alle de andre unger i byen, er altså ikke som børn normalt er i Danmark.
Der må være noget andet opdragelse af børn hernede i bunden af Buriram.
Folk hjemme i Danmark kender mig jo nok som en der ikke lige er sådan at hyle ud af den. Men jeg må tilstå at jeg blev lidt overrasket over den tillid helt fremmede børn viste mig her. De var bare pisse nysgerrige. Og helt mærkeligt blev det når vi var rundt til bryllup eller fest, så kom mødre og bedstemødre hen til mig med deres børn og børnebørn. De skulle bare røre ved ham den hvide mand. Som om at det kunne give noget held eller sådan...
Hmm, jeg håber da det virker for dem...
|
 |