|
Som ved alle bryllup´er skal der hårde bath på bordet. Der er det vigtigste af alt. Min kone sagde da vi blev enige om at vi skulle giftes: Mama Pan skal ha´ 200.000 bath for mig.
Jeg skreg af grin, er du syg spurgte jeg. Men hun var grav alvorlig. Og jeg skal også have guld.
ha ha ha ha var mit svar. Øh, så skal vi altså ikke giftes skat. Jeg er en sølle arbejder fra Danmark, ikke en rig Tysker fra Bayeren, så wedding er off.
Efter et par måneder, og et par gange i Danmark, var hun godt klar over at det ikke var en millionær hun havde fundet.
Parallelt vidste jeg jo godt at jeg var nødt til at gifte mig for at få den visa jeg behøvede.
Jeg var jo godt træt af det samfund jeg levede i, med alle mulige der var krænket over alt muligt.
Jeg orker ikke disse forkælede minoriteter der skal sætte dagsorden på hele det Danske samfund.
Vi blev enige om 50.000 bath som er ca. 10.000 kr. samt en guld for ca. 30.000 bath. ca. 6.000 kr.
Jeg vil ikke lyde som en nærrigrøv, men jeg er altså ikke vandt til at skulle betale for mine kærester.
Her 7 år senere har jeg jo lært hvordan det foregår her i det Thailandske univers. Jeg har været til mangen et bryllup siden, så jeg ved jo nu hvordan det hele hænger sammen.
Senere faldt det hele jo på plads da Mama Pan gav alle pengene til Djell alligevel. Hun anede jo ikke hvad hun skulle bruge dem til.
Med de penge folk gav plus dem fra mig havde Djell 83.000 bath. Aldrig havde hun set eller haft så mange penge i hånden før. Hun var Dronning for en stund.
|
 |