|
Som altid er der et eller andet royalt medlem der er protektor for uddannelser her i Thailand. Man ser det på alle skoler: Store billeder af konger eller prinsesser.
Det skulle give held og lykke og tilsyneladende virker det. Med denne uddannelse kunne Yaya nu tjene nogle penge.
Her er det Prinsesse Soamsawali der siger god for uddannelsen.
Nu har jeg været i Thailand ca. 15 gange, og jo altid været i det miljø der hedder fattigdom. Der er ingen herude jeg kender, eller nogen de kender, der har noget som helst. Jeg bevæger mig mest i Thailands nederste lag.
Men unge mennesker vil jo feste uanset hvor i verden de er, det vil de også her. De går ikke ind på et fancy discotek eller en dyr bar. Det koster jo penge.
De sidder i klumper rundt om på gader og stræder på flettede tæpper og fylder sig med mærkelige drikkevarer. Mest af alt den Thailandske øl Leo.
Det tæppe er deres luksusbar og favoritværtshus, Og i et muntert lag tænker de ikke lige på at sende penge hjem.
Men pigerne tænker jo noget mere over at de har et par rollinger derhjemme, så de sender altså lidt bath hjem ind i mellem.
Når jeg går rundt hjemme i Tagae, kan jeg både høre og se, at de gamle i nogle huse er glade. De har lige modtaget lidt penge fra deres piger.
|
 |