tonituff´s
Galleri

 
forrige billede Til galleri Næste billede

Jeab renser lidt ris, der er ofte sten og andet smulder i. De får jo risen direkte fra marken. Hun er klar til at overtage huset, for Djell skal til Danmark for første gang.
Mama Pan klarer selvfølgelig de fleste ting, men børn bliver hurtigt voksne her. Især pigerne, det er nok derfor de bliver kostet rundt med. De henter og laver mad, vasker tøj og gør rent i huset.

Da jeg havde været her første gang og set at det var Jeab der lavede alle disse ting, mens drengen bare legede ude på gaden, fik jeg en lille snak med Djell. Jeg foreslog at vi prøvede med lidt "vestlig" opdragelse. Så efter en almindelig dag vi sad og spiste aftensmad, gav jeg 20 bath til Jeab. Hun gloede på mig, og så på sin mor. Djell sagde det var for at have vasket gulvet i huset.
Drengen sad ved siden af, og fanme om han ikke næste dag stormede rundt med gulvskruppen.
Han fik selvfølgelig 20 bath. Djell var rundtosset, det havde hun ikke forventet.

Sidenhen var der en kamp om gulvskruppen. Og gulvet har aldrig været så rent før.