tonituff´s
Galleri

 
forrige billede Til galleri Næste billede

2021 og 2022 var jo nogle lorteår på grund af Coronaen, så først i april 2022 kunne jeg komme afsted igen. Og det var ikke uden en hulens bunke arbejde hjemmefra, jeg havde en hel mappe med mærkelige papirer og hvor man end kom frem skulle man testes.

Selv mit eget hus kunne jeg ikke betræde uden at være testet. Til gengæld kostede de test-kit man kunne købe ca. 1 krone her i Thailand, hvor jeg selv gav 100 kr. for de første testere jeg købte på Apoteket hjemme i Danmark.
Som jeg kunne se det var de magen til dem min kone havde.

Nu var vi vel alle lidt skræmte over den sygdom, så vi betalte bare og så glade ud. Jeg tænker at der var en del "driftige" mennesker der har scoret kassen i den tid. Bortset fra det fik jeg noget af et chok da jeg så min lille følgesvend Therat, hun var godt nok skudt i vejret. Heldigvis havde hun ikke glemt den gamle hvide Dansker.