|
Udsigt til et radiotårn, Vi knipser løs her i Berlin. Jeg har været her mange gange, og jeg elsker sgu denne by. Og Tyskere i almindelighed.
Første gang jeg skulle til Tyskland tilbage i 1978, var der mange der sagde: I skal sgu passe på, de Tyskere er nogle satan´er. Pas på jeres penge og helbred.
Vi havde en lille campingvogn på slæb bagefter en Fiat 127. Og langt nede i Stuttgart var klokken blevet ca. halv tolv om natten, og vi lå og rakkede rundt på de mørkeste landeveje, og kunne ikke finde campingpladsen.
Pludselig kom 2 biler imod os, jeg kunne se i mine spejle, at de vendte bag os. Lidt efter overhalede den ene, og satte "fareblink" på, vi stoppede selvfølgelig, både Lone og jeg havde allerede "stemplet" O O O i underbuksen.
Men der kom så 2 unge fyre over til os og bad os rulle vinduet ned.
Jeg rullede ned, og sagde: God aften, vist nok på Spansk eller Russisk jeg husker det ikke rigtigt. De 2 unge fyre spurgte så: Er i faret vild? Jeg måtte jo sige ja, vi kan ikke finde Camp Leon i Stuttgart. Så grinte de og sagde: Følg efter os.
Vi fulgte efter i ca. 20 min. så var vi pludselig på pladsen.
Lejr chefen sov selvfølgelig da klokken var blevet midnat. De unge fyre kastede nogle småsten op på et vindue i hovedbygningen, og Chefen stak hovedet ud, Wass? sagde han, de unge fyre forklarede situationen, og så blev vi lukket ind af manden i pyamas. De unge mennesker hjalp med at få vogn og fortelt op, og så sagde de: Gute fart eller sådan noget. Jeg sagde: Hov hov, vi har 6 dåseTuborg, skal vi ikke lige dele dem.
Så sad vi lige i en halv time og hyggede, så kørte de.
Det var vores første møde og første indtryk af de pisse farlige Tyskere.
|
 |