tonituff´s
Galleri

 
forrige billede Til galleri Næste billede

Efter nogle fede oplevelser ned gennem Europa, med første klasses hoteller til ingen penge, kommer du hertil. Camping Le Giffre i Samoën.
Er du et almindeligt jævnt menneske, vil du syntes godt om Le Giffre. Hvis du er et "luksusdyr" vil du måske ikke få alle dine ønsker opfyldt.
På en campingplads skal man jo dele badefaciliteter og toiletter med andre. Det er ikke alle der kan acceptere det, så det er dem der vælger et hotel eller en ferielejlighed.

Har man ikke været på camping før, kan man risikere at få en fed oplevelse. Eller man kan være den der ikke prøver det igen.
Camping Le Giffre er en solid og god plads, Der er altid super rent, toiletter rengøres flere gange om dagen, og der er flere fælles arealer til voksne og børn.

Men det er aktiviteterne rundt omkring i byen der vinder. Man kan Rafte ned af en rivende flod, man kan paraglide, leje mountainbikes og vandre på bjerge og i skove. Der er noget for alle her.
Og så er Samoëns bare en super charmerende lille by, med alle mulige events hele sommeren. Parker der tager pusten fra een, store pladser hvor der altid er gang i noget. Musik, Cirkus eller træf af MC´er eller veteranbiler. Alle mulige butikker, og hele vinteren er det jo det fedeste skisportssted.

Du vil være trist når du skal til at køre hjemad. Fik jeg nævnt at der er golf, hesteridning, bueskydning og et stort badeland lige op ad campingpladsen? Og naboen er en kæmpe park med mange og lange svævebaner.