|
Den lange vicevært springer også grænser, og storker ud i det iskolde smeltevand. At jeg ikke havde nogen følelse i benene i lang tid efter betyder mindre i forhold til at konen kan få et super billede i kassen.
Jeg har været mange steder i det sydlige Europa gennem mange år, men intet slår altså denne campingplads på kanten af Mont Blanc. Her er alt, om man kommer alene eller har 4 børn med betyder intet.
Som nævnt en del steder på tonituff har jeg ikke nogle fine fornemmelser, jeg kan blive superglad over de mindste ting.
Når jeg vågner i den halvflade luftmaddres indkrøllet i en varm Thai, stiger mit humør med raketfart, selvfølgelig først over de Thai-arme og ben jeg har viklet mig ind i, men også over den lille morgentur jeg skal ud på.
Jeg er altid ret tidligt på færde, så jeg kanter mig langsomt gennem campingpladsen, der er ikke et øje på dette tidspunkt. Ud gennem lågen og over vejen, så ligger bageren der, han kan lugtes på lang afstand.
Den duft af friskbagt baguette og andet Fransk bagværk i butikken gennemtrænger min krop som et sympfoniorkester på 100 mand. Fuck hvor jeg elsker det, jeg går hen til disken og siger på flydende Russisk: 1 af dem og 1 af dem, og en pakke af det.
Den lille pissefrække Franske "tøs" smiler og fylder disken. Jeg køber ind som var vi en 20 voksne i teltet. Som en indfødt Franskmand har jeg ædt en halv flutes inden jeg når hjem til teltet.
Kanya sidder ude i forteltet kun i trusser, og siger på charmerende Engelsk/Dansk: Goodmorning sakat...
Jeg tænker: jeg vil dø her.
|
 |