|
Det lyder meget primitivt, men jeg kan næsten ikke rumme den frihed her på Samui. Vi står op om morgenen bader og slentrer ned til morgenmaden.
Så sidder jeg der med min morgenkaffe og betragter min smukke kone og de to søde børn.
De to unger der til hverdag ikke kan udstå hinanden, sidder og diskuterer hvilken morgenmad de hver især skal indtage. De sammenligner menu-kort og finder ud af hvad de skal drikke til morgenmaden.
Jeg kan bare mærke hvor godt de har det, de stråler af glæde over at vi alle fire sidder her sammen.
Alt er nyt for dem, de har ingen pligter her, de har fundet ud af at vi bare er her, for at have det godt og sjovt.
Djell sidder bare og er køn, og super glad over at hun ikke skal råbe efter ungerne.
Jeg føler sgu at jeg har et usynligt bånd til de børn. Hvis de er på vej ind i en butik eller hen til noget, kigger de lige på mig. Hvis jeg smiler betyder det ja, hvis jeg rynker brynene er det et nej, og de adlyder uden et kny.
|
 |