|
Forhåbentlig bliver der masser af tid med de to skøre unger. De er allerede nu blevet store, så det er ikke sjov og ballade det hele. De skrider vel snart ud i verden, og så må vi vel bare glæde os når de kommer på besøg.
Men hold da kæft hvor har jeg dog moret mig over dem. To unger der ikke har oplevet en skid, som pludselig bliver slæbt rundt til et fuldstændigt andet liv end det de kender. Fra at løbe rundt på en støvet landevej og lege med en pind, til pludselig at få ordentligt tøj og sko på. Få en kuffert i hånden, blive slæbt op i en flyvemaskine, blive spændt fast og så forsvinde op i luften.
Hvad i himlens navn har der ikke gået af tanker gennem hovederne på de unger. Lande, taxa hen til et Hotel hvor der er rigtige senge med lagner og dyner. Spise på restauranter ved borde med dug. Bare sidde sammen med mor og "papfar" og kunne bestille en latterlig stor Is-komposition fra et kort med den ene store Isbombe efter den anden.
Være oppe til kl. 24, spille computer når det passede dem, køre rundt til Tivolier, Zoologiske haver, Templer og Kæmpe varehuse. Så fik de hver en ny telefon, og så var de væk i mange timer i den.
Det har været en fantastisk tid for mig, og mine kæber har skulle sættes på plads mange gange. De unger har været en kilde til stor morskab.
Der er en kæmpe forskel fra at have prøvet det før med mine egne børn til nu igen at stå i det. Jeg er ligesom mere rolig og jeg ved at jeg skal nyde det nu hvor jeg står midt i det.
|
 |