tonituff´s
Galleri

 
forrige billede Til galleri Næste billede

Mr. Brain.
Af alle de mennesker jeg har mødt i mine efterhånden mange ophold her i Thailand, har jeg ikke indtryk af at det er hjernemassen der trykker hovedet ned på halsen.
Og der er ikke, i Djell´s familie fostret nogle der bare minder om en Niels Bohr. Det er ikke sagt med spydighed, for dem der er i familien har mange andre talenter. De to brødre der oftest er i huset Milo og Kiy, kan i deres arbejde stå en hel dag, i bagende sol og hamre med store mukkerter ind i betonsøjler.

Der sidder måske 10 mejsler i bunden, rundt om sådan en betonsøjle, deres opgave er at få søjlen "fældet". Deres mukkerter har et skæfte på 120 cm. og de svinger dem fra fra 2 meters højde på fulde kraft, og rammer en mejsel i betonsøjlen hver gang.

Alle Djell´s 8 søskende er de mest kærlige og omsorgsfulde mennesker man kan tænke sig, det samme gælder de øvrige beboere i landsbyen. Hjælpsomme mennesker alle sammen.
Der er simpelthen bare ikke muligheder for at dygtiggøre sig bogligt her. Det er ud af skolen til fysisk arbejde. I de store klasser starter det allerede efter skoletid, med arbejde i marken, eller i de forskellige butikker rundt omkring.

Deres fremtid er på en eller anden måde lagt foran dem. I Djell´s familie er de fleste i "byggeriet" enten som "nedbrydere" eller som husbyggere. Tungt og opslidende arbejde, og så snart en af de mange nevøer går ud af skolen, er de med i Bangkok og smadre betonsøjler.

Drengen der står her, Man U som han hedder, ender sikkert også med en mukkert i hånden om nogle år. Dvs. hvis jeg får noget at skulle have sagt, kommer han på en specialskole. Han er ultra klog, og når han kommer fra skole og har lektier for, åbner han bogen og skriver uden stop i 3 min. så har han færdiggjort sine lektier.
På min første tur her til Tagae, havde jeg en bærbar PC med. Der var lagt en del arkadespil ind på. Altså "Bloks" og "Tetris" og den slags spil. Rent tidsfordriv, men alligevel spil man kun kunne gennemføre ved at tænke sig om.

Jeg viste ham lige hvilke taster man skulle bruge, og så gik han bare i krig. På få minutter, og jeg lyver ikke, havde han slået samtlige af mine "high-score" han var lige blevet 5 år.