|
Der bliver bedt til den store Bhudda, og for en sikkerheds skyld er alle bundet sammen med en munkesnor. Det er en helt ufattelig energi der løber gennem den snor, og hvis ikke det skulle gi´ en god start på templet, ja, så ved jeg ikke hvad...
Selv om jeg undrer mig over at "moderne" mennesker stadig tror på dette pladder, kan jeg alligevel godt gi´ respekt point for deres iver. Jeg kan blive helt sur på mig selv over at jeg syntes de er nogle fjolser at tro på sådan noget pjat. Især når jeg ser hvad det betyder for dem.
Det er hele deres liv, og det er det, der holder hele samfundet op her ude i røv og nøgler. Og jeg holder selvfølgelig min kæft med hvad jeg tror på.
Jeg ved jo hvad det betyder for disse mennesker. Og jeg ved jo også at min kone vil drage mig ind i det, når jeg engang dør. Jeg vil få en fin lille "hytte" oppe ved templet ved siden af hendes fars "hytte".
Djell vil jo givetvis leve noget længere end mig, da hun jo er noget yngre. Men jeg er sikker på at hun ind i mellem vil gå op til min "hytte" og tænke lidt over sin toni. Og hun vil sikkert takke Bhudda for at hendes liv og levestandard blev noget højere da toni kom ind i det.
Men er det ikke dejligt? Det er jo hendes liv der fortsætter. Jeg er i dag glad for at have bragt noget anderledes liv, en anden kultur, og et andet syn ind i den verden hun lever i. Hun har jo selv i flere år været i Danmark om sommeren og set det liv der føres her, så forhåbentlig har hun taget noget lærdom med herfra.
Selv om jeg er et pjattehoved, ved jeg med sikkerhed at jeg har præget de børn der har været i vores hus. Jeg har helt sikkert åbnet lidt op i deres ellers fastlåste livsstil. Før var Tagae og Buriram hele deres verden, nu er Europa og Danmark blevet en del af det. Og det bliver kun værre når jeg flytter derned i 2024.
Måske kan vi tage på ferie i Danmark engang :-)
|
 |