tonituff´s
Galleri

 
forrige billede Til galleri Næste billede

De gamle fyrer det samme øl og vand ned i fade, der bliver sagt en masse bønner eller vers.
De sidder stille og roligt og snakker lidt, en af de gamle drypper lidt stearin i et fad, og kan åbenbart læse et eller andet i mønstret. På en måde er det altid noget godt der kan ses, hun mumler noget med at ægteskabet holder i mange år.

Alligevel er det glemt om 5 måneder når de to unge går fra hinanden. I virkeligheden betyder det ikke en skid, de sidder der jo bare igen når andre skal giftes. Det er på en eller anden måde deres "brunch-lørdag, eller kort-aften. Og er det ikke dejligt? De hygger sig jo, får lidt tynd øl og nogle gode gamle historier.

Jeg har set det 100 gange efterhånden, og kan se at det er vigtigt for dem. Jeg står ofte ude langs siden, men ofte rykker de lige en ledig plads, og så kalder på mig. Og de bliver ved selv om jeg ryster på hoved og siger nej tak. Så henter de mig bare og hiver mig ind på den tomme plads.
Jeg ved at de bare vil høre lidt falang sprog, så jeg genfortæller ofte "bukkebruse", og de griner når der kommer et særlig vanskeligt ord. Især når jeg siger "Trold" griner de, så jeg tænker at det er et uartigt ord på Thai.

Hvad fanden altså, de gør så meget for mig, så kan jeg vel godt være på et par minutter for dem.