|
En er død, Guldbilen har hentet ham og kørt ham her til templet. Nu ligger han på "bålet" Munke siger nogle vers og fortæller nogle historier.
Alle i hele byen kender jo alle, så hvis det er en der har ydet noget godt for fælleskabet, eller givet noget til templet, får den lige nogle ekstra historier om hvor godt et menneske han har været.
Jeg har stadig en kæmpe respekt for disse mennesker, selv de aller fattigste deler den sidste bath med naboen. Der er ingen der undslår sig, dem der har arbejde, forretning eller penge i banken giver til fælleskabet. Kan man på den mindste måde hjælpe, så hjælper man.
Det er i stor konflikt med min opfattelse, jeg giver jo Djell resten af de penge jeg har, når jeg skal til at rejse hjemad. Og jeg siger hvergang: Gem nu nogle af dem, for de næste par måneder skal i jo også have mad og betale strøm.
Hun siger bare ja ja, og både hun og jeg ved jo at det holder ikke.
Hun er håbløs med penge, mest fordi hun ikke har brug for penge. Hun henter maden i skoven og på marken, salaten plukkes i vejkanten. Hun får 600 bath om måneden, for hvert at de børn hun "passer"
Lige nu har hun Gau, så 600 er hjemme der, og hun kan handle for 1200 bath (Thailand betaler) ind imellem fordi hun har selv 2 børn. En slags bistandshjælp.
|
 |