|
Mærkelig alligevel at tænke på, nu kender jeg jo de 100 andre familier her i Tagae. Og Tagae er en lille ubetydelig landsby som der ligger 1000 vis af her i midt Thailand. Men i lige præcis denne by, i dette hus kommer der en underlig Dansker ind. Ad mærkelige tilfældigheder havner jeg lige her, hos familien Yungprakhon.
Den "velstand" der er kommet lige her i denne familie, er jo en livskvalitets forbedring af dimentioner. Ja, det lyder lidt af pral, men når man ser hvad de andre familier har og hvad de lever af, er det et kvantespring af velfærd.
Der er tider på året hvor andre familier kommer med dunke og spande her til Djell, bare for at få vand. Djell har fået pumpe så der er vand altid her i huset.
På toppen af det hele har jeg jo ikke røven fuld af penge, jeg har bare sørget for de almindelige ting er på plads. Der er jo ikke nogen i Danmark der skal gå en kilometer efter vand, eller kommer hjem til een for at se fjernsyn.
Djell handler ind for 100 kroner og laver 12 pakker med ris, nudler og andet spiseligt som hun deler ud til de tudse gamle skeletter, de rigtig fattige der bor i sammenklappede træhytter i udkanten af byen.
De dør nok ikke hvis hun ikke gør det, men man kan se i deres ansigter hvor glade de bliver. Jeg har været med rundt og kan se at de næsten græder af glæde, de kan bare ikke generere tårer fra deres udtørrede kroppe. Hold kæft hvor er det svært at se på.
Men hvor jeg dog også holder meget af min kone fordi hun gør det.
|
 |