|
Bortset fra det, blev der jo samlet næsten 9.000 ind ved festen, så det var kun de sidste 3.000 jeg skulle betale.
Og det er da en ringe pris at betale for dette prægtige hus. Og jeg kunne mærke på Djell at det var en stor lettelse at få lagt Yungprakhon til hvile.
Jeg ved sgu ikke om jeg skal grine eller græde over den kone jeg har fundet mig her. Jeg prøver med alle mine sanser at sætte mig ind i den religion, jeg efterlever alle de ritualer min kone slæber mig med til. Jeg prøver at lære deres "sætninger" udenad, jeg bøjer mig og siger Sahtuuu som de gør.
Men jeg elsker alt det den religion står for, jeg elsker at min kone bruger de sidste penge hun har, på at handle madvarer til de aller fattigste ældre i byens udkant. Hun deler ud til "lig" i indtørret hud, jeg er stærkt i tvivl om der i det hele taget er liv i dem.
så kigger de lige op og ser at det er Djell der giver dem en pose med madvarer, og med det samme kommer der lige en glød i de små runde øjne.
Jeg spørger Djell hvad de laver? Hun kigger bare på mig og siger: De venter på at dø.
|
 |