tonituff´s
Galleri

Endnu et par sjove fjæs, jeg bliver sgu mere og mere glad for de to skøre unger. Jeg var godt nok nervøs første gang jeg skulle møde dem hjemme i Tagae. Min erfaring med børn hjemmefra var, det kan gå i alle retninger.

Personligt har jeg ikke haft problemer med børn, hverken helt små eller halvstore. Jeg er et pjattehoved, og det redder meget. Men nervøs var jeg, da jeg ikke vidste noget om børn der levede ude i røv nøgler.

Tilmed børn der ikke havde set deres mor i halvandet år som pludselig kom forbi med en underlig fremmed, der var hvid som sne og kunne tale 0 Thai. De var med i Buriram lufthavn da Djells lillebror Milo kom og hentede os, og stort var mit chok da de kom løbende lige hen til mig og kræmmede hvert sit ben. Ikke hen til Djell som man skulle forvente.

Måske havde de fået af vide at det var mig der bragte deres mor hjem, eller hvad ved jeg. Men efter det chok, blev jeg sgu alligevel glad, det var nemmere end jeg havde troet.