tonituff´s
Galleri

 
forrige billede Til galleri Næste billede

Hold da op en ceremoni, det er da også helt fantastisk som det foregår. Lige denne del er dybt seriøs. Ellers er det grin fra enden til anden.
Jeg er stadig fuld af forundring over at der kan samles 250 mennesker, der alle drikker fra formiddag til sen nat. Og der var ikke 2 mennesker der var uenige over noget.

Kæmpe glad stemning hele festen igennem, måske hænger det sammen med at deres øl bliver plaske tynd af alle de isterninger der hele tiden kommes i glasset. Men jeg tror nu mere at de mennesker der lever her ikke evner at være sure eller gale på nogen.

Jeg har simpelthen aldrig mødt mere positive mennesker end dem her i Tagae og omegn. Og efterhånden som jeg har opholdt mig mange gange her, har jeg fundet ud af at der jo heller ikke er noget at blive gal over. De kan glæde sig over den mindste lille ting.