tonituff´s
Galleri

 
forrige billede Til galleri Næste billede

Og svigermor Pan. Livet som super-senior her i byen er: Man går stille rundt, fra hus til hus og får en snak med dem der nu bor der.
Pan har som min kone også 8 søskende, så næsten hele landsbyen er på en eller anden måde familie. De gamle mennesker sidder stille og roligt og sludrer.
Så lundrer hun videre til næste hus og gentager det hele.

Første gang jeg kom her til Tagae, Havde jeg hentet min kone på Koh Samui, og vi havde selvfølgelig købt et par øreringe i guld til Pan.
6.000 bath kostede de, ca. 1000 kr. ja, dengang var bath nede i pris. men Pan havde jo passet Djell´s børn i et par år, så det manglede da bare at vi havde noget med til hende.
Jeg tror ikke hun havde forventet det, men til gengæld tror jeg heller ikke hun har haft taget de ørering af siden.
Og den stolthed hun nu går rundt med når hun besøger de andre huse, er simpelthen ubeskrivelig. At hun kan have denne formue hængende i ørene gør at hendes agtelse er steget til uanede højder i landsbyen.

Så lidt skal der altså til.