|
Man venter og venter og venter, men hvad fanden, så går tiden jo med det.
Min dejlige kone gør sig til her i København. Jeg fatter ikke at mine fire "alvorlige" kærester alle har været smukke på en speciel måde. Når jeg ser mig selv i spejlet, tænker jeg bare: Hold da kæft.
Jeg må dog sige at jeg er særlig glad for Kanya, ikke alene er hun køn, hun har altså også bare et smil og en latter der opløser alt.
Men det er det hun indeholder der for alvor vinder, den omsorg for andre mennesker hun har, er ubetalelig.
Hun ved jo godt at jeg har penge, så hjemme i Tagae kan hun pludselig sige: Kom sakat, og så er vi på vej ind til et marked eller et varehus. Så køber hun "stort" ind, lige nøjagtig så meget vi kan ha´ på motorcyklen. Hjemme laver hun 10 poser med det vi har købt, og så kører vi rundt til de mørkeste, mest faldefærdige "huse" i byens udkant, og deler ud.
Them not have anything, siger hun bare.
|
 |