|
Læg mærke til hvor store de er blevet disse unger, det kom som en overraskelse for mig hvor lang tid 2 1/2 år egentligt er, når man måler det på børnene.
Den store pige, nu 15 år kører rundt på motorcykel. Drengen er ikke fysisk vokset så meget som pigen, men rent mentalt er han gået fra pjattet barn til eftertænksom halvvoksen.
Jeg skal sgu passe på ikke at blive kørt bagud. Jeg havde håbet at jeg kunne præge Djell´s børn noget mere, men det løb er vist ved at være kørt. Trods det, kan jeg alligevel tydeligt mærke at når jeg kommer, ændrer de adfærd.
Den mangel på "en mand" i hverdagen, gør, når jeg kommer at de taler anderledes til Djell, og de opfører sig langt mere ordenligt.
Det siger Djell i hvert fald, og når hun siger det, så er det rigtigt.
I det hele taget er det en mærkelig følelse, når børn der ikke engang er mine, kommer til mig og søger en eller anden form for trykhed, når det brænder på.
De ser mig sgu som om jeg var deres rigtige far, især når Djell er gal, kommer de helt automatisk til mig. De ved selvfølgelig at jeg altid er på deres side når Mama Djell er gnaven, og de ved jo også at de kan få alt hvad de peger på. (der er jeg sgu en tøs)
Men det er jo svært at komme til Thailand efter måske et halvt eller helt år, og så bare skulle sige nej, nej og nej.
hele tiden
|
 |