|
Man blir ikke træt af Tom-yom.
Og med "man", mener jeg mig. Det er gennemgående her på tonituff at der bliver skrevet "man". Jeg kan simpelthen ikke forestille mig at andre mener noget andet end mig selv.
Især når talen falder på nationalsuppen Tom-Yom. Jeg skal ha´ det hele tiden. Hver gang vi går ind i et spiseområde, der er ikke noget at gøre. Jeg vil blæse på nakkefilér, T-bone steak og frosne pizzaer fra Lidl. Bare jeg kan få Tom-Yom.
Jeg har samme begejstring med en skål Tom-Yom som jeg har når min storebror har frembragt en gang Tournadot Rossini. Og det siger ikke så lidt.
|
 |