|
Og en Khmer sætter sit hår... Hvor jeg dog holder af denne "fladnæset" pige.
Tredie gang i Thailand, og anden gang sammen med denne pige. Også anden gang jeg er i Tagae, Vi er nu "et par" som man siger, jeg kan gå alene rundt i landsbyen og folk råber ud til mig, eller kommer ud til mig hvis de har noget de vil dele. Altså frugt eller andet spiseligt.
Der er vel 260 mennesker her i Tagae, og i højtider når "børnene" kommer hjem er der måske 400.
Men de gamle der sidder med børnebørnene kender mig nu, og der ikke een der ikke råber eller kommer ud.
Mens jeg går rundt her, tænker jeg: Hold da kæft hvor har jeg en stor familie. Mennesker jeg overhoved ikke kender, komme ud og får en kræmmer. Det er fucking mærkeligt. Eller det var det de første gange.
De første par gange var jeg selvfølgelig lidt reserveret, men nu giver jeg igen, og kræmmer dem som var de mit førstefødte barn, hjemvendt fra krigen.
Alle her i byen er hinandens sociale netværk. Er der nogen der ikke har mad, kommer de andre bare forbi med noget.
Djell og jeg handlede ind på markedet, og jeg tænkte: fuck, hun er sulten. Men hjemme pakkede hun 12 poser med mad og drikkevarer, og så gik vi rundt til de aller ældste og delte ud.
Djell sagde bare: them not have food.
|
 |