|
Men der er jo også et socialt liv der fortsætter, så vi myldrer straks ud til et bryllup. Det er åbenbart nogle vigtige mennesker der skal giftes, for der kommer rigtig mange.
Mit første møde med denne form for social samværd er lidt blandet. Først var jeg lidt generet af at mange mennesker jeg ikke kendte kom hen med deres børn, de ville have at jeg tog dem op og holdt dem.
Børn her er ligeglade med hvem der tager dem op, ikke som i Danmark hvor børn kan gå fuldstændig amok over at blive taget op.
Men forældrene var superglade over at jeg tog deres unger op. Men mærkeligt for mig alligevel.
Senere når der var "spisetid" havde jeg det svært med at spise det der nu engang var på bordet. Altid fik jeg raget noget ris til mig, det andet i gryderne var ikke tiltalende. Indtil en dag Yaya fik "skænket" noget op på mine ris. Det var en oplevelse der sparkede røv, så sidenhen har jeg lært at se på retterne. Jeg ved præcis hvad der er jeg kan li´ og hvad jeg ikke kan.
|
 |