tonituff´s
Nyheder

 
Nyheder og andre mærkelige ting


Med den fart jeg har på, når det drejer sig om nyheder, er det vel nærmest gamle nyheder, men dengang det skete, var det sgu da en nyhed.


02-02-23
Her er noget helt nyt. Direkte fra øvelokalet, og direkte med de små skønhedsfejl der kommer fra direkte optagelser. Og du får TÆSK hvis du ikke tager høretelefoner på, vi smadrer dig.
Og det bliver 1000000 gange bedre med ørebøffer. :
video

Og volvo

16-12-22
Her er noget mere kvalitetsmusik, i har nok hørt dem før, men altså, her er de igen, og det er altså det du får hvis du en dag har tænkt på at få et fedt danseorkester til at krydre din fest. Her er det direkte fra øvelokalet, altså direkte med alle de mærkelige fejl der nu kommer. :
danse

Og Drøm

12-03-2022
Seneste fra øv lokalet: Og find nu de høretelefoner frem, og skru op på fulde smadder for pokker da...
Cant se you

27-02-2019
Seneste fra øv lokalet:
Lad os danse
Og Another Kick in the Ball


16-07-18
Her er noget kvalitetsvideo:
Langebro

Og For evigt
Og crazy

06-06-18
Hold nu kæft, 2018, ha ha ha, det er sgu pineligt.
Jeg glemmer disse andre sider fordi jeg hele tiden loader billeder op i galleriet. Men hvad f... skal jeg også skrive, jeg må se at tage mig sammen, for vi har jo optaget noget elendigt musik i 2017.
Jeg er bare lidt nervøs for at lægge det ind, da jeg ikke har så meget plads tilbage. tonituff fylder jo over 100 G byte nu, men jeg gør det sgu alligevel :-)

02-11-15
Tiden går, klokken slår, Hmm, her lå et nummer fra øvelokalet :-) men ikke mere, det er fjernet for at gi´ lidt plads til flere billeder i galleriet

30-03-15
Så er der i mellemtiden kommet en ny trommeslagter på. Husk: Hvad du end hører her, så hørte du det først (og muligvis sidst) her hos tonituff.

13-12-14
Jamen så skal dagen jo bare bruges til at slappe af i. Jeg drager jo endnu engang til det store varme land ude i Østen. Til gengæld lover jeg at det bliver sidste gang i år :-) Som sidst, henter jeg "fruen" på Koh Samui. Derpå tager vi båden til Bangkok, og videre med natbussen 12 timer til vi rammer Buriram, hvor Julen bliver holdt i familiens skød, som man jo siger. Der vil for Prakhon familien denne gang være en del Vestlige traditioner der skal afholdes :-) det hele kan jo ikke være ris og kylling.

26-07-14
Ja, der skal jo skrives noget her en gang i mellem, så her kommer så lidt. Selvfølgelig om min anden rejse til Thailand. Første gang var måske det man vil kalde en typisk standard rejse. Et par dage i Bangkok, en uge i Hua Hin og en uge på Koh Samui. En super god måde at få de første indtryk af dette land på. Man oplever ikke mere end man kan rumme, og man får bidraget lidt til den Thailandske nationaløkonomi, der høster en pæn slat penge på turist industrien.
Man kan simpelthen ikke lade vær med at blive "bidt" af dette land, og af det folkefærd. Man vil bare have mere og mere. Jeg kunne da godt ha´ taget nøjagtig den samme tur 6 eller 8 gange, og det er der sikkert også mange der gør.
Men nu har jeg jo også det "gen" i mig, der siger at jeg skal være yderst "primitiv" en gang i mellem, altså det gode gamle Campister-gen. Ikke alene skal jeg være primitiv en gang i mellem, jeg skal altså også "dreje" til højre, når vejen går til venstre, og jeg skal gå på den smalle dyresti i stedet for den brede landevej.
Min tanke efter den første tur var bare, at der måtte være noget mere, og et meget andet Thailand end det jeg havde set. Jeg var slet ikke i tvivl om at jeg skulle derned igen. Så der blev født en lille ny rejse i knolden på mig.

Nu havde jeg prøvet den sædvanlige, Strand, spise, sove, på tur, Strand, spise, sove, på tur. Så nu skulle der noget andet ind i billedet. Jeg kunne godt regne ud at jeg altså havde brug for noget hjælp, uanset hvordan dette projekt skulle ende. jeg havde i hvert fald brug for nogen der kunne tale dette uforståelige sprog.
Jeg fik meldt mig ind på flere "ferie-sider" i Thailand. Hvilket var en rigtig god ide. Det er bare de vildeste (og dyreste) hotel´er man får præsenteret. Ikke lige til min pengepung :-) og måske heller ikke til Camper-genet. Og så blev det alligevel en ussel 100 Bath seddel påskrevet www.tonituff.dk, der fik skabt den vigtige, og også mest "menneskelige" kontakt. Jeg fik ellers en del mails, på min trang til evigt og altid at skrive tonituff alle vejne, især på pengesedler. Jeg fik bla.a en mail fra en lokal pige jeg gav en af de "stemplede" 100 Bath seddeler.
Det er klart at der blev skrevet en del frem og tilbage, inden planen kunne blive til noget, Jeg fik skrevet at jeg ikke var interesseret i den sædvanlige pakkeferie, men var mere klar på at udforske den gamle del af Thailand, og selvfølgelig de gamle Tempelkomplekser nordpå. Den var hun helt med på, hun kendte en hel del til netop den del af Thailand, da hun jo kom derfra, og havde det meste af sin familie i hele det område. Så vi havde altså bare to måneder efter min første tur, planlagt den næste.

Denne anden tur til Thailand, blev en fuldstændig anderledes tur end den første. Der var bare lige præcis sådan jeg havde ønsket mig det. Dybt inde i Buriram er der bare ikke noget der hedder tid, man står op når man vågner, man æder når man er sulten, og man gør lige præcis det man har lyst til. Økonomien kører rundt på 20 Bath. Det er de samme 20 bath der cirkulerer hele tiden. een laver maden for 20 bath, giver derefter de 20 bath til bonden der har ris og grønsager, han giver de 20 bath til en af de unge der kan lave hans traktor. den unge giver de 20 bath til sin mor, for det gør man bare, hun giver de 20 bath til hende der laver maden, og sådan går det bare uendeligt.
Tagae, Khok Khmin, Phlapphia Chai, Prasat, Phanom Rung, Hvem F.... havde troet at tt skulle drøne rundt på motorcykel der? I Prakhonchai Buriram Province er jeg nu kendt som den store hvide. Eller Toni Baa, som betyder noget i retning af skøre Toni.
Har jeg lært noget? I allerhøjeste grad! Jeg skal tilbage igen. Ikke til strandene på Koh Samui, ikke til tøj og turistmarkeder i Hua Hin, næ, jeg skal bare ud i det rigtige Thailand, stå og betragte solnedgangen over de uendelige rismarker i Buriram. Bare sove til jeg vågner af mig selv. Æde når jeg har lyst, og mit ur lader jeg ligge i kufferten. Det passer vist meget godt med skøre Toni. Og så er der jo bare den parallel til at sidde på en støvet campingplads, langt nede i Frankrig, og rode i den knoldede jord med en pind, som jeg jo altså har brug for en gang i mellem.

Det er det sørgelige faktum, den hemmelighed, og den svøbe jeg bærer rundt på. I disse "tomrum" falder tingene på plads i mit hoved. (så fik i lige den hemmelighed med)


09-05-14
Ja, så er er gået et par måneder. Og det er igen blevet tid til at skrive noget bras her til hjemmesiden.
Jeg føler at jeg i de 10 år bare har "moset" rundt i en eller anden sump af ligegyldigheder. Jeg mangler sgu noget fast grund under fødderne.
Men een ting er sikkert, Thailand, Jeg må simpelthen tilbage til det land. Vandet, venligheden, de billige T-shirts, lugten... (Vandet, ja hvad sker der for det?, jeg kan jo ikke svømme.)


26-03-14
Så lykkedes det mig tilsyneladende for anden gang i træk i mit korte seniorliv.

09-01-14
Nu må jeg sgu igen tage den der ubehagelige "NEJHAT" på.

09-10-13
Efterårsferie, næh, ikke i år. Og det vil så være ubegribelig længe siden jeg ikke skal vågne i en kølig hotelseng nede i Harzen. Jeg må vel bare henslæbe ugen med noget meningsfyldt arbejde. Der er jo en plan med den manglende ferie, nemlig den lange rejse til østen i foråret 2014.

26-09-13
Man kan godt få den opfattelse at ministre og topembedsmænd ikke yder det optimale, når de forvalter statens penge. Altså penge der ikke er deres egne. Først får man lagt en multi-Mia. ordre på IC4-tog hos Italienerne...!?! Italienere der, når de anstrenger sig til det yderste, lige har intellekt nok til at sammenklistre en Pizza eller en klump is.
(vi kender vist alle til den tog-historie) Det må da være den største skandale siden Hækkerup forærede Nordmændene vores olie.
Sidenhen er man bestemt ikke blevet særlig meget klogere, da man jo har lagt den kommende skandale, Metroen i samme hænder. Tsk, tsk....

04-09-13
Kro-ophold på sydsjælland, midt i september. En god måde at sige farvel til sommeren på.
Så kører det sgu.....

05-08-13
Ny "hadefigur": Bo Lidegaard, hold da kæft for en idiot at høre på. Og hans bror, minister og solcelle-tosse, er sgu heller ikke for smart.
Ahh, det var godt.....

13-05-13
Hmm, snart ferie; så Lige mens jeg stadig kun er 55 år denne info:
Men altså, ferien er selvfølgelig allerede lagt. Det bliver en "sukkertur"; Frau Müller i Bad Grund, Derpå sydpå til "Rue de vin" Trois-Epis, Alsace. (Mercí Happydays.nu). Lamme i røven og Fuldstændig mæt af mad og indtryk, tager vi hjem via Flensburg, (så skal der handles, ja der skal) Gensyn med Mikael og GrenzMotels i Flensburg noch wieder, wieder. (men hvor blev teltet af?)

17-04-13
Once again, her lå lidt lækkert fra hobbyrummet ("Gab" nu igen, igen) de samme svedige kendinge: (måske blir disse optagelser penge værd engang. Det er ikke til at forudse i hvilken retning den musikalske trend bevæger sig. Vi ender nok som high end, over the top popstars)
Men de er fjernet for at gi´ lidt plads til flere billeder i galleriet


14-12-12
Har ændret rundt omkring på min HP ("Gab" nu igen)

28-02-12
En lille prøve på de evner der ligger godt skjult, dybt nede i Carsten M´s indre. Her er en udgave af Rasmouse Tweback, som jeg lagde ind d. 23 februar. Denne gang har Carsten kørt den gennem en Toaster, en Siemens Foodprocesser, og til sidst rullet lydbåndet ind i flagermus-Guana, mens en vestjysk missionær fremsagde 12 vers af det 3´de testamente baglæns: Kokken var knap nok fem så nyd nu lidt Klovn the movie

23-02-12
Jamen så mødte jeg lige Miss K ovre i Bavnehalle.

12-02-12
Du ved jeg elsker dig, du ved det er sandt,
jeg gir dig al min kærlighed "skat", hvad mer, kan jeg gøre..
Jeg slentrer, for mig selv, jeg håber du forstår, for jeg vil bare være din elskende mand
Jeg elsker dig, ja jeg gør, med mit hjerte og sjæl,
jeg vil ikke genere dig for min vægt i guld.
Og det var bare første vers.. Hvad F.... tænkte man da på dengang?

10-02-12
Men så fyrer jeg den altså af igen: Gode Gud frøken Molly så nyd nu lidt rock og rull

12-02-12
Læg lige mærke til finten med at gå tilbage i tiden.

03-02-12
Jeg fyrer den ikke af her: det er fjernet for at gi´ lidt plads til flere billeder i galleriet

15-01-12
Så kører det sgu igen. (hmm, mærkeligt)

18-11-11
Jeg har egentligt altid været fri.

17-07-11
Som det ses nedenfor blev sommerferien lidt anderledes end det projekterede.

  

Jeg var forholdsvis heldig med vejret, idet det først var den sidste dag der kom lidt regn. Det er jo klart at man ikke skal have mulighed for at få teltet pakket ned i tørvejr. 
Men på det tidspunkt var jeg alligevel så smadret i røven, at det ikke var en bekymring der kunne bide på mig.


13-05-11
Mens jeg stadig kun er 53 :-)


04-04-11
Alligevel lader jeg 3 billeder stå, som en drøm der ikke blev til noget.

         


24-01-2011

Hmm, ja hvad skete der i sommers?


16-05-2010

Eksklusivt i denne opdatering, en meget speciel udgave af Carsten ft. René på "træt af dage" et udmærket eksempel på hvordan man kan lave et sikkert hit via en dampdrevet computer, 2 klemmer, lidt sølvpapir samt et snydestik ude på gangen.

29-04-2010
Så fik jeg atter tid til at pille lidt på min hjemmeside. Nye tider nye farver, resten ligner stadig lort.

21-01-2010
Jamen for F..., det er sgu blevet 2010.

16-09-2009
Hmm, de to måneder gik sgu da ret hurtigt.

24-07-2009
Ja, det var så den sommer.

11-06-2009
Ja, nu går det stærkt med opdatering af disse nyheder.
Hvis du har lyst til at lytte, kan du højreklikke, og vælge "gem destination som" på dette link:
White og så kan du jo gemme musikken på "skrivebordet" så det altid er lige til at starte.
>Take me back home year< :-) 

04-06-2009
Så bliver det endelig snart sommerferie igen, og også dette år har jeg ikke kunnet glæde mig på forskud. Jeg må bare konstatere at man lige pludselig skal af sted. 
Omvendt er det så Frankrig i år, hvilket jo så kan få humøret noget op. 


07-02-2009
Så fik jeg sgu taget et tav mere.

01-09-2008
Min plan var fra begyndelsen af, at jeg skulle få tid til at skrive noget på denne hjemmeside mindst hver uge.

01-05-2008
Så lykkedes det endnu engang at få brugt en påskeferie i Harzen.

01-01-2008
En hyggelig tur i julen der gik til Flensborg og hen over Lübeck med det helt store jule-bal-fal-de-ra. 1000 boder med pølser og sukkerting. Hmm, det lyder ikke til at der sker meget i tt´s liv, det er ikke andet end små korte ture frem og tilbage i europa. Men jeg er da begyndt at dyrke lidt mindre sport, om ikke andet. 

20-10-2007
Og så en tur til Bornholm i efterårsferien (hvad sker der ???) Hytte i Sandkaas, det må være alderen der gør det !, men bortset fra det, var det nu en dejlig ø.

26-08-2007
Den korte sommerferie var i år skruet sådan sammen: Et par overnatningshoteller på vejen ned til Mont-Blanc, 6 dage på hotel der, videre til Alsace hvor det blev til 5 dage på hotel, og til sidst en tur til Paris, hvor det blev til endnu 5 dages hotel.
Hmmm, Og hvor blev lige teltet af ? ja, der manglede noget, nemlig det at være ude hele dagen, lige fra solen står op, til den går ned igen og samtidig også at have fornemmelsen af at være "ude" hele natten. Når man kun er adskilt af 0,3 mm tynd teltdug, og næsten kan se stjernerne gennem taget, giver det altså en speciel fornemmelse. Det giver altså en form for frihed der ikke kan opleves på nogle andre måder. (tro det eller lad vær)

17-02-2007
Ja undskyld at der lige er gået et halvt år.

24-07-2006
Så lykkedes det sgu, vi fik pakket bilen og kom afsted. Som mønsterelev i flinkeskolen deler jeg gerne ud af oplevelserne, og i år blev det en kort men intens ferie.
Det er næsten blevet en vane at vi starter med at køre til Flensburg, dels for at "shoppe" til turen derned af (slik, Cola, engangsgrill og Currywurst), og dels fordi det bare er en fed by. Også her var der gået fodboldflip i den, så havnen var bygget om til stadion med storskærm og hele pivetøjet. En af de tyske spillere havde selvfølgelig luret konceptet, og tyrede kuglen i kassen hele 3 gange, så havde han ligesom understreget sine evner som nationalhelt.
Så piskede vi ellers bare videre, hele vejen ned til Colmar i Frankrig. Ildelugtende som flodhestehuset i Zoo, tumlede vi ind på et hotel, stærk i troen på at vi kunne få et velfortjent bad.
Og her kommer vi så lidt ind på kulturforskelle, idet den livsnødvendige anordning som holder bruseren fast på vægen, og som er en selvfølgelighed hjemme i Danmark, IKKE er at finde på noget hotel nogen steder syd for Padborg. Nej, man skal stå oppe i et badekar, og selv holde bruseren, mens man forsøger at få lidt sæbe på sin krop.
Alle ved hvordan det er at stå i et stålbadekar med store klatter shampoo og bodygel i bare tæer ik´ ?, det er simpelthen ikke muligt at stå fast, og efter ca. 5 min. begynder man at få krampe i tæerne, man går ned på knæene og prøver desperat at rengøre sig, sæbe, vand, arme og ben flyver til alle sider, og til sidst opgiver man bare, og tørrer snavset af i håndklædet.
Efter denne nærdødenoplevelse, trillede vi gennem Schweiz, ned til Samoêns ved Mont-Blanc. Endelig en Campingplads, der i modsætning til hoteller har bruseren ordentligt skruet op. Til gengæld tager det så en uges tid før man finder ud af at stille vandtemperaturen mellem kogende og iskold. 
Første mål var altså hermed nået, nu skulle der bare "slappes" lidt af. 
Med 38 grader, og kun begrænset skygge, skal det selvfølgelig ende med noget åndsvagt. Så vi fik skrevet os op til en gang paragliding, det ser jo så ubesværet ud når man betragter disse bittesmå faldskærme højt oppe, så det var faktisk først på vej op ad bjerget (da temperaturen jo faldt til frostgrader) at man kunne nå at tænke: hvad er nu det vi har rodet os ud i !!
Men, jeg må sige det ligeud: Det var for fedt, og jeg kan ikke sige mere, det var bare for fedt.
Nu da vi mente at vi var blevet et par action-helte, var der jo ikke den extreme-sport vi ikke kunne gennemføre, så vi påførte os den simple opgave at gennemføre en gang rafting. Med ordene hvor svært kan det være, entrede vi latex-ringen med 5 andre idioter, der kun havde den fordel at de kunne fransk, og så forsvandt vi bare ned af den brusende flod "skråstreg" vandfald. Undervejs kom jeg i tanke om at jeg jo ikke kunne svømme, og jeg nåede da også lige at tænke at jeg jo så bare måtte sørge for at blive inde i båden, da "føreren" af skuden råbte: Ud af båden !, (hmm, det gælder nok ikke mig, tænkte jeg) men gruppepresset blev for stort, gruppepresset bestod i at alle de andre var hoppet ud i floden, og "førerens" grimme arm var på vej hen mod min skulder. 
Lidt længere nede af floden øjnede jeg lidt klippevæg, og på klippevægen hang de andre som små aber, så jeg tænkte at det var måske nok en ide at få enten bedt til gud, eller få drejet min, af iskoldt vand lamme krop over mod klippen. Og sådan gik det løs i ca. 2 timer. Vel nok de længste i mit liv. Men vi overlevede, og kom hjem til den solide bjergside, hvor teltet stod.
(det blev en af de nætter hvor jeg ikke var oppe og pisse) (ja, det var våd-dragter vi havde på)
Resten af tiden måtte gå i et noget mere roligt tempo, så det blev kun til lidt "Galf" og bjergvandring. I følge planen skulle vi have været kørt videre til Venedig for at besøge noget familie der også var på "fed ferie", men noget uopsætteligt arbejde kom på tværs, så hjemturen blev indledt.
Ganske naturligt gøres der stop når noget oplevelse ligger ved vejen, og da vejen gik lige forbi Europark blev der gjort et stop her. Mit håb var selvfølgelig at der ville være så mange mennesker at det ikke var til at komme til de Gigantiske rutchebaner der er i Europark, men selvfølgelig var der ikke et øje, og med en dreng på 16, er man jo næsten tvunget med, så dagen gik med den ene faretruende rutchetur efter den anden. (havde dog luret i glaskuglen og taget de farvede "underdrenge" på)

Først på sommeren: (2006)
Men nu kommer sommeren, og så skal bilen pakkes med telt, bord og stole. Der skal køres ja der skal, og det sydpå. Det bliver samme koncept som tidligere år, og jeg nævner lige nogle af de ting der skal opleves:
Vi skal sidde en lummervarm aften midt på torvet i en lille fransk landsby, på de kommunalt opsatte bænke, og lytte til Jean Lyc der spiller de små romantiske viser på sin pianokasse, mens vi drikker kolde Colaer, og betragter de lokale beboere der lystigt tager sig en "sjæler" på de toppede brosten.
Vi skal sidde i den gamle bydel, på en cafe og drikke varm chokolade og æde kage, mens tusind dumme turister valser forbi i et forsøg på at opleve et eller andet. Her er store fede Tyskere, små mørkebrune Spaniolere, tyvagtige Italienere, selvfede Amerikanere, dumme jyder med deres endnu dummere børn, uforståelige Hollændere, småpengetællende Svenskere og gustne Franskmænd.
Vi skal sidde og "gyse" i en svævebane tværs over alperne, mens vi betragter landskabet under os, der ellers kun er til at finde på postkort eller i dyre kalendere, mens vi ihærdigt prøver at skabe lidt god stemning ved at hoppe op og ned, så gondolen gynger faretruende.
Vi skal vandre på bjerget, i skoven, i storbyen, langs floden, og vi skal padle rundt i søen og på floden. 
Vi skal køre lange ture ud i landskabet, og betragte de uendelige marker med Lavendel der med sin blå-lilla farve skriger en ind i øjnene, og vi skal lade os røvrende af bonden Charles pardon når han tager 40 Euro for et lille stykke håndsæbe med Lavendelduft, fra hans hurtigt opstillede salgscampingvogn midt på marken.
Personligt skal jeg sidde kl. lort om morgenen lige uden for teltet med en hel kande kaffe og en pibe tobak, og glæde mig over synet af solen der langsomt jager skyggerne væk på bjergkammen overfor, og ung-ørnene der prøver at få noget varmluft under vingerne, så de kan stige op og blive til bitte små punktummer højt oppe i den lyseblå himmel.
Hvis jeg fortsætter ret meget endnu, ender det sgu med at jeg får en kontrakt med Gyldendal. Så jeg tror jeg stopper her...

Engang i vinters: (altså 05/06)
Jeg begriber altså ikke de mennesker der syntes at vinteren er så dejlig.