Man U, den lille dreng, der her står som naturen har skabt ham. Undrer sig sikkert også over hvor hans mor dog er blevet af. I baggrunden sidder svigermor og undrer sig. Hun tænker sikkert; hvad fanden har hun nu gang i.
2 år senere springer hun dog op som en græshoppe da vi kommer forbi og giver hende et par guldøreringe. Aldrig i hendes 70 årige liv har hun fået noget så værdifuldt. 6000 bath som de kostede, var jo en 5 dobbelt årsløn i denne del af Thailand.
Hun stormede rundt i landsbyen for at vise disse øreringe. Og alle var fuldstændig oppe og ringe over den formue Mama Pan kunne have hængende der i ørene. Hun var pave stolt.
Lige præcis sådan nogle ting gør, at jeg er så betaget af det land. Sølle 1.100 kroner kan bringe årelang glæde og stolthed ind i et andet menneske. Jamen jeg ryster stadig på hovedet over det. På 1 sekund blev Mama Pan byens absolut stjerne. Det var lige før hun fik plads ved siden af munkene oppe i templet.
Hun gik fra ludfattig til stinkende rig på et øjeblik. Ubegribeligt. Jeg vidste ikke på dette tidspunkt at alt her ude på landet koster sjællent mere end 2 eller 4 kr. Der er simpelthen ikke penge i omløb her.
Når man giver penge til feks. Bryllup el. begravelse er det altid "yeezip" bath (20 bath) som er ca. 4 kr. Og så er det jo klart at landsbyen er i chok over de guld-klumper der nu hænger i ørene på mama Pan.
|
 |