|
Mr. Chayanon Kengram. Min datter fik en kæreste for et par år siden, og jeg fik et sug i maven over det. Meget underligt for mig pludselig at få den mærkelige uro i mig, jeg er jo ikke Jeabs rigtige far så jeg forstod ikke lige hvorfor jeg skulle ha´ den følelse i mig.
Jeg har bare haft de børn så tæt på mig at de helt ubevidst var blevet mine. De har i 10 år kaldt mig far, hvad der var normalt for dem, for det gjorde alle de andre børn i landsbyen også, og jeg havde ikke tænkt videre over det.
Vi har været alt igennem sammen, fra de var helt små hvor vi bare boksede rundt på gulvet, leg og pjat, gennem sygdom, kvaler med lektier, husorden, små uheld der blev reddet med plaster, ferier rundt om i Thailand, lækre hoteller, lange strandture, vi har lært at svømme sammen, fødselsdage, små gaver, sådan har det bare været igennem 10 år.
Og så pludselig kommer Jeab hjem med en kæreste. Jeg tænker at familier der har piger hjemme i Danmark, må ha´ haft det på samme måde. Men jeg skulle lige sunde mig, før hjernen slog til og fortalte mig at pigen jo var blevet voksen. Og selv om drengen var meget forsagt fra starten, viste det sig jo ret hurtigt at han var en fornuftig og behagelig dreng.
Nu har de været sammen i 2 år, så måske holder det. Pet som han hedder til dagligt er tvilling, ligesom min kone Djell. Så hvis Jeab og Pet engang får børn er der en god chance for at det bliver tvillinger
|
 |