|
Alle hjælper til, selv de små kan sættes igang med noget. Og ingen brokker sig, tvertom elsker de at være en del af det fællesskab. Jeg ved nu heller ikke hvad de ellers skulle have foretaget sig her ude i røv og nøgler.
Jeg har fundet ud af, at jeg ikke bliver træt af at være sammen med disse små brune Thaier. Jeg mindes hjemme hvor der kunne gå måneder, før man havde en familiekomsammen. Og man tænkte alligevel hver gang; orker jeg det?
Her er det på en eller anden måde anderledes, og jeg kan simpelhen gå og glæde mig til fest på skolen, i templet eller hos nogen. Super glade mennesker, sang og dans og selvfølgelig noget lækker Thaimad.
|
 |