|
En stor slange midt på gulvet. Ham tossen der skulle ta´ sig af den slags, er tilsyneladende på vej væk. Som mangeårig medlem af herpatologisk forening i Danmark, sidder jeg jo og ryster på hovedet af disse shows.
Jeg ved jo godt at de har trukket tænderne ud af denne kongekobra, så ham tæmmeren behøver ikke se så forskrækket ud. Men turister skal jo ha´ noget at skrive hjem om.
Senere har jeg enkelte gange mødt kobraslanger hjemme hvor min kone bor, de har bare ikke været så store at man har kunnet tage dem op. Små slanger kan sno sig som man siger, først når de bliver rigtig store har de ikke kræfter til at løfte deres egen vægt op, og så er det ingen sag at håndtere dem.
Altså, man skal man jo ikke være bange for slanger, og i det hele taget ikke være bange. Og så skal man ha´ den fornemmelse at kunne dreje slangen, så hovedet hele tiden vender væk.
Bliver den lige lidt for interesseret i een, lader man lige dens hoved få kontakt med jorden, så vil den prøve at sno sig væk og dermed har man lidt mere kontrol med den.
Det er typisk for disse lange dyr, at de hellere vil væk end slås. Hvis man hele tiden sørger for at den tror at den kan slippe væk, er det nemt at styre den. Som rent praleri kan jeg sige at jeg flere gange har stået med slanger, dog ikke kobra, men jeg gad sgu godt prøve, jeg tænker at jeg vil være ret vågen i situationen.
Der hvor min kone bor er et mest smallbanded Keelback, Kukri og grøn træsnog jeg kan finde. De er harmløse, men altså, de bider jo når man tager dem op.
|
 |