Jeg fatter altså ikke at den udsigt hiver så meget i mig, en kæmpe gåde. Det må have været noget uforløst fra et tidligere liv der gør det. Tiden går i stå når jeg står her. Jeg får lyst til bare at spæne ud over markerne her, mens jeg råber: Frels Planeten.
Arh, måske ikke men jeg skal altså fyldes med denne udsigt nogle minutter hver dag. Hvor er jeg dog primitiv.
