Og jeg nyder udsigten, og det som ikke er med her på fotoet, nemlig duften af risplanter, og følelsen af varme der omslutter mig. De ris man dyrker her i Thailand er ikke lige så glade for vand som dem i Kina. De skal selvfølgelig ha´ vand, men kan altså ikke li´ at stå i en sø. De har det bedst hvis de får en ordenlig tår, og så tørrer ud igen. Hvis de står for længe i sø, dør de. Her i slut september, bliver disse nærmest neongrønne risplanter mere og mere gule. Det er ris der kommer frem, og den gule farve nærmest skriger ind i øjnene. Det er for sindsygt flot.
|
|