|
Der var jo en ide med at drage helt til Krabi i denne ferie, nemlig masser af hvide koralstrande. Masser af aktivitet for de børn jeg syntes var blevet lidt for fede. Altså selvfede, de tre store sidder inde med deres mobilephones 90 % af deres fritid. Og de to små løber rundt på den samme støvede landevej hele dagen.
For alle fem betyder det at de ikke aner hvad dag det er, for alle dage er bare så ens. Det er ikke godt for børn og unge mennesker at der ikke sker noget i deres liv. Jeg ser det jo hver gang jeg lander i Tagae, så holder de sig i nærheden.
Når jeg er landet, skal der ske noget. Jeg kan sagtens gå rundt i området i timevis og studere dyrelivet, men når jeg er i huset skal der ikke være 5 min. stilstand. Så er jeg på motorcyklen, og så er det afsted til marked eller et spisested.
De unger der er i huset af "vores egne" altså Jeab, Man U, Terath, Gau og Pet er godt klar over at der skal handles ind. Så de er med på en af vores nu 3 motorcykler. Den 7´eleven der ligger i Ban Khok Sadao, øger lige deres omsætning med et par tusinde bath når vi kommer forbi.
|
 |