Mens vi ferierede nede i Krabi, oplevede vi jo selv at der var en kraftig hedebølge ind over Thailand. Og vi hørte at den var helt gal nede i Vietnam. Men vi havde jo masser af vand lige ude for døren, så det bed ikke rigtig på os.
Men da vi kom hjem til Tagae var der hele 4 landsbybeboere der var døde i varmen. Sådan er det jo, når vejret bliver ekstremt er der nogle af de aller svageste der bukker under. Her var der altså 3 gamle og en mindre gammel der ikke klarede den.
I huset hvor den mindre gamle var gået bort, blev der holdt ceremoni for familierne. Masser af munke og masser af mennesker. Vi slentrede også herhen, der er jo altid masser af lave med mad og borddækning.
Djell er en af de faste, så vi var hurtigt i gang med at bære fade hen til de forskellige familier. Jeg melder mig jo altid, så jeg løb også rundt med øl og vand. Jeg kan se at det varmer disse mennesker når jeg deltager. Jeg vil hellere storme rund end bare at sidde, det er så akavet for mig ikke at lave noget.
|
|