Midt i det hele havde Gno´s søn, Donov fødselsdag, så der kom lige en lille kage ind, og der blev sunget piv-falsk Happy Birthday to you. Jeg husker med et smil tilbage til april hvor vi skulle til Krabi og holde ferie.
Milo kørte os alle til Don Mueang air-port, og vi var i super humør, og pludselig gik det op for Gno´s dreng at han ikke skulle med. Seriøs tænkte Milo på at holde Terath hjemme også, så drengen ikke skulle kede sig.
Jeg kunne nok ikke skjule i mit ansigt at jeg var rasende over den ide. Så til sidst opgav de at holde Terath hjemme. Jeg sagde at drengen jo bare kunne komme med, 5 eller 6 unger er vel lige fedt. Han havde bare ikke sit ID-kort med, og så kan man ikke flyve.
Jeg spurgte Djell på Engelsk: What´s the boys name? Djell sagde: Name Do nov. Jeg sagde igen: You dont know the boys name? Djell sagde: Name Do nov. Jeg sagde: What Dont know? you Dont know? Hun sagde Name Do nov. The boys name is Do nov.
Oven på den misforståelse kunne vi altså bare konstatere at drengen måtte blive hjemme. Og jeg kunne ånde lettet op, jeg vidste jo at Terath havde gået og glædet sig i 5 måneder over denne ferie.
|
|