|
Lige så vigtigt som at trække vejret, der tænkes ikke engang over det. Det er en del af livet her, lige så naturligt som at tage tøj på om morgenen. Jeg ryster jo bare på hovedet, men jeg bryder mig godt om den venlighed og hjælpsomhed der er lagt i deres tro.
Lige gyldigt hvor man kommer frem så stiller man skoene, samler hænderne og hilser. Både når man kommer og når man går. Det er et samfund her i Tagae som ikke kan rumme uvenskab.
Min kone som jo er lidt mere rig end mange af de andre, låner nogle gange lidt bath ud, og hvis ikke der betales tilbage kan hun da godt brokke sig hjemme bag lukket døre, men hun ville aldrig sige det til andre, heller ikke til den der har lånt.
Hun venter bare til der er betalt tilbage. Og hvis der er en forklaring på hvorfor det trak ud med betalingen, så er hun tilfreds med det.
|
 |