Hvor jeg dog fryder mig over den ordentlighed der hersker her på 1´ sal. Det behøver jo ikke ligge og flyde alle steder, alt bliver 100 gange nemmere når der er rent og rydeligt.
Jeg kan tilføje at det også virker opdragende på ungerne. De sniger sig herop for at se fjernsyn, eller lave lektier, men de rydder op efter sig. På en eller anden måde ser det forkert ud selv for dem, hvis der ligger noget på gulvet.
Der kan ligge 6 unger og tegne på gulvet, og når de skrider igen er det pineligt rent. Og hvis de er lige ved at glemme det, skal jeg bare lige rømme mig.
|
|