|
Igen tager jeg et superbilled, min lækre kone, der jo har lært at færdes på "knalderten" stiller gerne op til foto igen og igen. Og endnu engang står jeg og tænker på hvor pisse heldig jeg har været.
På alle områder er vi fuldstændig ens, vi tænker og handler ens, vi har ikke et sekundt været uvenner. Og her i Thailand skal jeg jo bare holde mig i baggrunden og lade Djell styre livets gang. Det passer mig helt fint.
Jeg kan bare tuldre rundt og nyde naturen. Der er smukt her i omegnen af Prakhon Chai, men desværre følger duften af ris, træer, græs og blomster følger ikke med på et fotografi.
Man skal virkelig selv være her, det er en lise for sjælen. I hvert fald for mig, jeg kan stå og glo ud over markerne i lang tid.
|
 |