|
Jeg holder meget af disse ritualer som foregår her, som alle andre gange før, skal jeg og Djell giftes igen igen.
Langsomt kommer de snigende alle de gamle, og pludselig er der samlet en større flok.
De er alle sammen glade for at Djell Yungprakhon har fundet sig en rig falang, hun er super heldig syntes de.
Langt, langt ude og nede i røv og nul, sidder jeg sammen med min lille søde kone og nyder den atmosfære der hersker her.
Det folk der lever her, har ingen facade de tager på, og de siger tingene ligeud. De behøver ikke tænke på hvordan de skal opføre sig, de opfører sig som de er.
Det er stadig en gåde for mig hvordan de får kaldt folk sammen. Pludselig er de der bare, og alle i et mægtigt humør. Det er som en velsmurt maskine, nogle har lys med, andre har frugt med. på et øjeblik er tæppet fyldt med alt muligt.
|
 |