Senior
liv

 


Hvis du bliver alvorligt krænket her på tonituff, så tør dine øjne og send en mail til julemanden@nordpolen.wtf
Husk at livet tager nogle gange de underligste drejninger. Du kan undgå det ved bare at gå ligeud.


Det kommer nok ikke som en overraskelse for nogen, at mit liv ender i Thailand. Engang i foråret 2028 er jeg færdig med den medicinske behandling jer er i. Derefter er det så slut med Danmark. Eneste forhindring vil være at jeg bliver mere syg eller dør. Men forhåbenlig får jeg nogle gode år ude i østen, og jeg håber at jeg får set rigtig meget af dette mærkelige land. Jeg er ikke den eneste der vælger at flytte til Thailand, det er der mange der har gjort. Og der er sikkert også mange forskellige grunde til det. Dem man oftest hører om, er typisk ældre sømandstyper med udtværede tatoos, hængerøv, hentehår og en usædvanlig stor afhængighed til alkohol.
I mit tilfælde er der flere andre grunde. Den største grund er, at jeg er facineret af landet, menneskene, kulturen og naturen. På mærkelig vis er jeg havnet i en lille ligegyldig landsby nede ved Cambodja. Menneskerne, stemningen, den ubekymrede hverdag, og den måde tiden har stået stille på her i 100 år, er bare perfekt for mig. Toppet af en sød, smuk og behagelig kone, et par søde unger og et dejligt hus, er det en perfekt base for at komme rundt og se landet. Det perfekte sted at nyde alderdommen efter et langt og slidsomt liv. Vi skal gå lange ture her i Buriram hvor vi bor, vi skal vandre rundt i nationalparken Khao Yai, vi skal klatre rundt i Chang Mai´s bjerge og slentre hen af koralstrande nede ved Phi Phi øerne. Bonus vil være storbyen Bangkok, med lækker Thai-mad, lækre Thai-piger, høj sol, varme, og duften af affald.

En anden grund er, at jeg er blevet en "sur" gammel mand. Jeg orker bare ikke et tåbeligt og ufornuftigt samfund som det danske efterhånden er blevet til. Jeg orker ikke at det nu er blevet Curlingbørns Curlingbørn, der sætter temaet for hele det danske samfund. Radikale og venstreorienterede tosser har overtaget landet. Der er ingen fornuft, ordentlighed eller opdragelse tilbage. De unge står og råber om miljø og natur, det er de samme unge der sviner byerne til med pizzabakker, skoder, gasflasker og øldåser. De besætter parker, kirkegårde og havnekaj med deres "støjmaskiner" for alle andre skal da høre på deres ulidelige "gangster-rap". Midt i deres eget svineri står de og råber af os, "boomerene" at vi har ødelagt deres fremtid. Men nu da jeg har en hjemmeside, kan jeg jo skrive et svar til alle disse krænkede idioter:

Vi "Boomere" har sørget for at DU kan komme GRATIS i skole hele livet, vi har sørget for at DU kan komme GRATIS på hospitalet, skal du have skiftet dele af din indmad ud koster det ikke noget. Vi har sørget for at DU kan blive 100 år. Dine bedsteforældre blev måske 70. Vi har asfalteret veje og sat lys på, så DU i din brandert kan kravle hjem. Vi har lavet ordninger der gør at DU aldrig kan sulte ihjel her i Danmark, har DU et handicap, kører vi dig rundt til alt. Har DU ikke et arbejde får du bistand. Jeg ved ikke hvor mange mio. jeg har betalt i skat gennem 57 år på arbejdsmarket, men det er mange. Nu har vi "Boomerene" passet på planeten i vores tid, så nu er det DIG der skal tage over. Og jeg syntes ærlig talt ikke at DU starter særlig godt ud. Svineri, tudefjæs og brok er hvad DU indtil videre har kunne præstere. Det er det der sker, når forældre hellere vil være venner med deres børn, end at opdrage dem.

Prøv nu bare for een gang skyld, at kigge lidt indad.