tonituff´s
Galleri

 
forrige billede Til galleri Næste billede

Det må sgu trække en lille tåre at få sådan et foto fra sin datter. Uanset hvor voldsomt trangen til at tage hjem er, er nødvendigheden af at skaffe nogle penge en større byrde.
Jeg kan få hovedpine af at tænke på den skæbne disse mennesker lever under. De har ikke det sociale netværk vi har i Danmark, de er nødt til at leve på denne måde.

Når jeg tænker på at denne kønne pige kan sende sådan et billed til en mor hun ikke har set i 2 år, får jeg sgu et lille pres på tårekanalerne. Det er godt nok et mærkeligt liv disse Thaier må leve.

Jeg anede ikke på dette tidspunkt hvordan deres liv er anlagt. Først senere finder jeg ud af at de unge er nødt til at rejse ud af landsbyen. Der er simpelthen ikke arbejde ude på landet, for der er ikke nogen penge i omløb. Man er nødt til at tage til Bangkok.

Og når først de unge kommer til Bangkok og finder ud af hvad man kan købe for penge, har de ikke travlt med at komme hjem igen. Det er en fælde for unge mennesker at komme til Bangkok. De penge de tjener, bliver brugt på øl og Thai-whiskey rundt om i sidegaderne. Der sidder de på små tæpper eller kantsten, for hvad pokker skulle de ellers foretage sig efter arbejde?

Jeg har set det hver gang jeg er i Bangkok, og hver gang jeg er i landsbyen. Og jeg hører det fra Yaya´s brødre og nevøer.