|
Her er så de to små søde børn.
Jeab og Man U som de hedder i daglig tale. Jeab er 5 og Man U er 2 år her på billedet som er fra 2012.
Da jeg kom herned i 2014 var det noget overraskende for mig at se hvor lidt de to unger havde af legetøj. Jeg ved jo godt hvor meget legetøj børn på 7 og 4 år har hjemme i Danmark.
Men disse 2 unger havde ingenting. Der stod et par gamle rustne cykler i forkert størrelse, det var alt.
Jeg var mildest talt overrasket, også over at de to unger klæbede sig til mig hele tiden. Ikke noget man oplever hjemme, men jeg tænkte at de var nysgerrige.
Men efter nogle timer med ungerne hængende på ryggen tænkte jeg: meget mystisk.
Måske var det klart nok, de havde jo ikke meget andet at tage sig til. Intet legetøj, et gammelt lortefjernsyn med 200 lorteprogrammer. Og pludselig kommer der en mærkelig lang hvid mand ind i deres hjem. Men jeg skulle alligevel dreje den rundt inde i mit hoved.
Tåbelig som jeg er i situationen, overfodrede jeg jo børnene med alt muligt. legetøj, slik, nye cykler og sjove spil jeg havde på min computer og min tablet. Vi krabbede rundt på gulvet, sloges, tegnede og lavede mærkelige efterabe-lege hele aftenen.
De var jo rundtossede inden aftenen var gået. Først dagen efter, da ungerne stadig lå og sov selv om klokken var blevet 10. tænkte jeg: hov hov hov, stop stop, de kan jo ikke følge med. De var ikke vandt til det tempo af nye indput som børn hjemme i vesten har.
Disse børn var vant til at der skete nul og en skid i deres hverdag.
|
 |