tonituff´s
Galleri

 
forrige billede Til galleri Næste billede

Så gør hun pludselig noget som jeg kunne have fundet på. Jeg tænker sgu tit over hvor ens vi er mig og Kanya. Når vi står i en eller anden situation, og hun gør præcis som jeg ville have gjort. Hun har samme logik som mig. Er der noget hun ikke kan lave, fjoller hun sig ud af det. Præcis som jeg ville.
Og alt det sociale jeg mangler, har hun, og alt det praktiske hun mangler, har jeg. På en måde er vi et perfekt makkerpar.

Det er det der med skæbnen, vi taler så tit om det mig og Kanya. Hvis jeg ikke havde skrevet tonituff.dk på den 100 lap, og hvis ikke hun havde skrevet den mail, hvis jeg ikke havde gået ind på den mail-adresse som jeg ellers kun går ind på hvert andet år, eller hvis jeg ikke havde svaret hendes mail. Hvis og hvis min røv er spids. Ja så havde vi aldrig tænkt videre over det. Og vi havde begge været et helt andet sted nu.

Dog uanset, var jeg taget tilbage til Thailand alligevel. Jeg ville derned igen, det lå helt fast efter mit første besøg.
Men det med at tage en guide, var ren og skær uvidenhed. Jeg ved ikke om jeg havde tænkt at det var ligesom at rejse rundt i sydamerika. Hvor røvere og banditter kunne finde på at frastjæle alt, så man stod der splitternøgen i junglen.

Måske har jeg set for mange Amerikanske film, ingen ved det. Men jeg tænkte at jeg kunne få brug for en til det mærkelige sprog.
Så måske ville jeg have mødt en helt anden Thai.